Bestil her:
 

 

Læs her hvad pressen skrev I Ringkøbing
 

 

Om slægtshistorien "De stærke kvinder" skriver pressen:

Det er en grum historie, Ernst Munck fortæller. De mørke sider af mennesket stikker sit grimme fjæs frem, når han beskriver sin slægts liv i romanen "De stærke kvinder". Menneskeligt armod fremstilles nøgternt, så det næsten gør ondt at høre om, hvordan drukkenskab, kortspil og utroskab kan sønderrive en familie indefra. Bogen følger slægtens generationer i deres dagligliv på landet i Jylland og på Fyn - og vi kommer helt tæt på personerne, hvor mændene bestemt ikke var dem, der faldt heldigst ud. Havde det ikke været for "de stærke kvinder", var slægten gået helt op i limningen, fornemmer man klart gennem bogen. Det er deres viljestyrke, der sætter sig igennem - selv når manden spiller familien fra hus og hjem eller har et incest-forhold til datteren i huset. Det er som at møde den socialt indignerede Jeppe Aakjær eller en Morten Korch med sans for skæbnens spil at følge familien op gennem årene. Ernst Munck har valgt en spændende og anderledes måde at fortælle sin slægts historie på. Det er sjældent, at slægtshistorie udmønter sig i en roman, og mange viger tilbage for at gøre det - til fordel for den nøgterne fremstilling. Formen er også svær, men man bliver fanget i en eftertanke, når man læser bogens beretning. Hvordan ser ens egen familie mon ud, når man går tilbage?

Bogen er ikke tør historieskrivning. Ernst Muncks slægt har heller ikke givet anledning til så meget som én linje i de officielle historiebøger.

 

Men dens historie er værd at lægge øre til.

Henrik Sejerkilde
Ringkjøbing Amts Dagblad
 

 

Læs her hvad pressen skrev I Nyborg

Af Stefan Hestnes

Lokal Avisen Nyborg, Tirsdag d. 19. december 2000.


De stærke kvinder....

En nys udkommet bog "De stærke kvinder" af Ernst Munck er en meget anderledes romanbiografi, hvor en stor del af handlingen foregår på Østfyn og en del fynske godser. Det er et vovet forsøg Ernst Munck gør, når han fortæller sin slægts liv i romanform. Men han slipper godt fra det - ret godt endda. Ingen bliver sparet og både incest og nazivenlige under krigen beskrives uden blusel. Det er klart en historie, der er vær at blive indviet i.

Det irriterer dog øjet lidt at bogen burde have været gennem en kyndig korrekturlæsers øjne og måske en god redaktør, ligesom en bedre grafiker til det layoutmæssige vil have højnet bogens standard som helhed. "De stærke kvinder" er en rammende titel, for det er tydeligvis kvinderne der har måtte holde liv i slægten, for mændene går det nemlig ofte galt. Nogen af de mest spændende kapitler foregår i Nyborg under Anden Verdenskrig, hvor Edward som tyskervenlig ikke får en særlig venlig  medfart af de andre borgere i bæltbyen, ej heller hans familie kan vente  hjælp.

Der er blandt andet historier fra det gamle Nyenstad og Æblegade - et byområder der i dag har en ganske anden karakter.

En anbefalelsesværdig bog, med lokalt tilsnit, der kan købes i den lokale boghandel og udgivet af forlaget Heebro.

 

 - Måske en julegaveidé?
 

Bag om bogen. Ernst Munck - Forfatter

Bag om bogen "De stærke kvinder"

Bag det almindelige gemmer dramaet sig

Af Henrik Sejerkilde, Ringkøbing Amts Dagblad Torsdag d. 21. december 2000.

Slægtshistorie: Hee-bo fortæller om sin slægt i roman, der er fuld af skæbnefortællinger fra det - på overfladen - almindelige Danmark.

Ernst Munck sidder i sin lænestol i Hee og er en lykkelig mand.

Han har ikke vundet i lotte. Han har udgivet en bog.

Bogen er slægtsromanen "De stærke kvinder", der fortæller historien om hans slægts færden i det jyske og på Fyn i mere end 100 år. En historie, hvor det - som titlen antyder - er kvinderne, der har været de stærkeste og dem, der holdt sammen på de noget upålidelige mænd.

Og det er langt fra nogen idyl, Ernst Munck beskriver.

Men når 61 årige Hee-bo er så glad for at have fået bogen på gaden, er det ikke den nyvundne titel som forfatter, der luner. Det er glæden over at være blevet klogere på sig selv.

 - Det er som at få hold på hele sin tilværelse. Man finder sig selv og sit ståsted ved at finde sine rødder og se, hvad de har bedrevet, siger han.

 

Under overfladen
På overfladen er Ernst Muncks familie en ret almindelig familie fra landet.

Men nedenunder lurede dramaerne på rad og række, da han gravede sig ned i fortiden.

- Min oldefar havde spillet sig fra hus og hjem og var desuden ikke velset blandt andre på grund af drukkenskab, fortæller Ernst Munck om det, der var anstødsstenen til at kaste sig ud i flere års slægtsstudier.

Han har altid haft en drøm om at skrive om sit liv. Selv om Ernst Munck kun er en ganske almindelig dansker med 28 år bag disken i brugsen i Hee som arbejdsliv, synes han alligevel, at der er sket ufatteligt meget i hans tid.

Danmark har skiftet ansigt i den menneskealder.

Men han fandt et andet spor at følge, da hans mor fortalte ham om oldefaderen. Og om andre skæbner i familien tilbage i tiden.
Det gav Ernst Munck blod på tanden til at skrive sin slægts historie.

Interessen for slægtshistorie er voksende i disse år. Folk er interesserede i at kende deres rødder og Internettet har betydet, at det gradvist er blevet lettere at gå på jagt i arkiverne, efterhånden som protokoller og officielle papirer bliver lagt ud elektronisk. Men det er de færreste, der som Ernst Munck vælger at skrive slægtshistorien i romanform.
 

En julegave

Han begyndte da også at skrive de nøgne facts ned, efterhånden som moderen fortalte, hvad hun kunne huske fra familien, og oplysningerne blev fundet i arkiver og bøger.
- Men der manglede liv. Det blev for kedeligt med udelukkende facts. Og ved at fortælle historien som en roman blev det mere spændende, fastslår Ernst Munck.

Oprindeligt var bogen kun tænkt som en julegave til børnene. Men Ernst Muncks kone pressede på.
Historien var så interessant, at den måtte ud til en bredere kreds, mente hun.

- Det gav selvfølgelig en del overvejelser. Kan man udlevere sig selv og sin familie. Og hvad vil fol sige? Men jeg mener, at det er i orden. Historien hænger jo sammen. Jeg tror på, at det, jeg beskriver, er sket. Sådan har jeg fået det fortalt, og ingen vil tage anstød af det. Min mor, der lever i bedste velgående, har læst og godkendt bogen. Og jeg er glad for, at jeg har fået lov til at forsøge. For det ville da være en forfærdelig følelse at stå med det ene ben i graven og sige "Jeg gjorde det ikke". Så hellere leve det ud. Og bogen er en drøm, der er levet ud, indrømmer Ernst Munck.
 

Selv om den har været færdig i flere år, har han det rigtig underligt lige nu.

Al presset med at få de sidste detaljer på plads inden udgivelsen er overstået. Og nu er der kun tomheden tilbage. Tomheden over et veloverstået arbejde.

- Det er en ubeskrivelse, men god følelse, understreger han - og afviser, at han vil forsøge sig igen som romaforfatter. "De stærke kvinder" er en engangsforteelse. Noget der skulle ud - og kom det.

Nu holder han sig til arbejdet med det lokalhistoriske arkiv i Hee, som han var med til at starte for få år siden. Der er nok at se til med at få samlet materiale ind, der kan være med til at fastholde det lille lokalsamfunds historie for eftertiden.

Og Ernst Munck drager tit ud til ældre mennesker i Hee og omegn og får dem til at fortælle om deres liv og om verden af i går. For der gemmer sig gode historier hos alle mennesker. Også de almindelige...

Ernst Muncks bog "De stærke kvinder" er udkommet på forlaget Heebro
 

 Bestil her: